|
Søndag d. 9/3 2008 drog Finn og jeg af sted mod Middelfart i ”strålende” regnvejr, for at køre 30 km ruten i Skovene sydvest for byen.
Vi kom lidt sent af sted, og havde ikke så meget tid til at varme op da vi kom frem, men vi nåede da at få numrene på cyklerne og så 5 min. Opvarmning.
Personlig havde jeg ikke de store forventninger til min placering, og tog nærmest løbet som en slags træning, men var dog 100 % opsat på at jeg VILLE gennemføre, og det ved at køre i mit eget tempo, og så selvfølgelig undgå defekter.
Der er jo blevet snakket og sagt meget om løb af denne slags i klubben, noget med ”rundsave” på albuerne, og det er slet ikke noget for sådan nogle ”amatører” som os… sikke noget fis.
Det er da lige præcis noget FOR ALLE der mener de er i nogenlunde form, og har mod på at køre i nyt og spændende/udfordrende terræn.
Det var pi… fedt at være med, og ”prof rytterne” viste rigtig god ”sportsånd” overfor de langsommere kørende, ved klart at ”råbe” hvilken vej de ønskede at passere.
Jeg var ikke på noget tidspunkt generet ell. Lign. af ”profferne” som også meget venligt pustede et ”tak” ved forbikørsel når man havde trukket lidt til siden.
Nå men, turen blev startet m. Masterbil, så vi sikkert kom ud af byen, og til mere ”MTB venligt” terræn. Allerede da vi kørte efter bilen blev gruppen (79 startende på 30km) ”sprængt” i 2.
Der blev lagt ud med fuld knald på (35km/t i modvind) så det var bare med at finde læ, indtil vi nåede det rigtige terræn.
Vi nåede stranden og kørte langs med den, indtil vi nåede skoven (læs: Helvede).
Hold da k… det var hårdt, det var vel 70 % ”singletrack”, 10 % ”strandvej”, 19,9 % ”halvbrede” græs/grusstier og så lige 400 Mtr. Asfalt. Det hele(på nær asfalten) blev meget hurtigt ”opkørt” og det var meget mudret, Jeg havde da også fredag aften skiftet ”trænings dækkene” ud med ”knopdæk” og heldigvis, der blev virkelig brug for ”knopperne” for bare at stå lidt fast.
Allerede efter 1 omgang inde i skoven, var der så opkørt/mudret at man mange steder måtte trække op, og når man så kom op var sko/klamper og pedaler fuldstændig ”begravet” i mudder, så jeg flere gange måtte ”sparke” til træstubbe for at ”finde” klamperne igen.
Der var faktisk et sted på ruten hvor cyklen stod stille med snurrende baghjul i opkørt ler, som satte sig i dæk/mønster med det samme, så af ”hesten” og løb,løb,løb. Det var heldigvis en kort stigning.
Det var en meget spændende/fysisk hård rute, som også krævede fuld koncentration på nedkørslerne
der var fyldt med dybe spor/mudder og rødder.
Jeg styrtede en enkelt gang fordi mit forhjul røg i et hul, og selvfølgelig på en nedkørsel. ”Hesten” røg ganske enkelt forover og smed mig af i løbende tilstand, hvilket jo var kanon… lige bortset fra, at jeg jo så skulle opad for at hente ”vildbassen” igen.
Finn måtte også i ”jorden” en enkelt gang, det var vist noget med en lige pludselig stillestående forankørende… så panikbremsning og helt langsomt ned i mudderet… og efter sigende med hele ”snuden” under vand… det gad jeg godt at have set :-) Måske Finn til hans næste Fødselsdag, skal ønske sig Dykkerbriller med dertil hørende snorkel.
Nej jeg ved det… man skal ikke spøge med styrt, men ingen af os kom noget til, jeg landede jo løbende og Finn landede dejligt blødt i mudderet :-)
Jeg havde en del gearskifte problemer undervejs, men hvis man ser billederne kan man vel godt forstå det. Ellers havde ingen af os defekt eller punktering.
Og en ting er sikkert… Jeg kører også MELFAR 2009, og kan kun opfordre andre til at prøve… Det er denundenfløjtme ”hyl”.
Blot til info kom Finn ind som nr. 31, og jeg som nr. 49, ud af 79 startende.
Sportslige Hilsener
Michael, CMM
Efterskrift: Desværre kommer vi alligevel ikke til at deltage i 2009, da vores MTB afslutning til Himmelbjerget er den 7 & 8 marts....... ØV ØV - Men god fornøjelse til alle jer andre.
|
Skribenten Michael Hansen og Finn Kragelund
Bagerst i rødt Michael Hansen
Michael Hansen med nr. 89 på vej i mål
Cyklen før og efter
|